Rundens Hold #22 Kvindeligaen

16. marts 2025

Der resterer fire runder i grundspillet i Kvindeligaen, og fire point er lige nu, hvad der skiller rækkens nummer 14 og 13 (SKB og EHA) med den slutspilsadgangsgivende 8. plads, hvor Silkeborg-Voel befinder sig. I toppen hører Ikast Håndbold til og de har som det eneste hold 2 spillere med på Rundens Hold. 

Rundens Hold 22/Kvindeligaen  

Stine Broløs/SJE: 

Broløs brillerede med en redningsprocent på hele 44 (15 redninger på 34 forsøg), mens hun også var ophavskvinde til en enkelt assist i point-delingen mod SKB. Samlet MEP-score 4,52.

Emilie Bangshøi/BFH:

BFH vandt med det yderste af neglene hjemme mod NFH, og det havde Bangshøi sin stærke andel i, da hun scorede 6 gange på lige så mange forsøg. Samlet MEP-score 4,50.

Line Berggren Larsen/AHB:

Med 8 mål blev Berggren Larsen topscorer for AHB og stod derudover for 5 assist og 2 tilkæmpede straffekast. Det er femte gang i sæsonen at venstrebacken er på Rundens Hold.  Samlet MEP-score 5,64.

Nanna Hinnerfeldt/RIN: 

Hinnerfeldt var sikkerheden selv, da hun scorede på alle sine 6 forsøg i udesejren over Silkeborg. 1 blokeret skud, 1 assist og 3 tilkæmpede straffekast blev det også til. Samlet MEP-score 5,50.

Emma Lindqvist/IKA:

Lindqvist leverede flot, da det blev til 5 træffere i åbent spil på lige så mange afslutninger, mens playmakeren også diskede op med 6 assists, 1 tilkæmpet straffekast og 1 erobret bold. Samlet MEP-score 5,97.   

Henriette Hansen/VHK:

Hansen havde helt styr på sine afslutninger, da hun ramte plet på alle 5, mens højre fløjen også bidrog med 1 tilkæmpet straffekast og 2 erobrede bolde. Samlet MEP-score 4,77.

Stine Skogrand/IKA: 

Skogrand scorede hele 11 gange hjemme mod HHE, og står bag rundens bedste præstation af alle målt på MEP-point. Med til den præstation hørte også 1 assist og 3 tilkæmpede straffekast. Samlet MEP-score 7,36.

 

Dette websted benytter egne og tredjeparters cookies for at fungere, analysere din brug af vores produkter og tjenester, hjælpe med vores salgsfremmende og marketingsmæssige indsats og levere indhold fra tredjeparter.   Læs mere
Kun nødvendige cookies
Accepter alle cookies