Rundens Hold #25/Kvindeligaen

21. marts 2023

Næstsidste spillerunde i Kvindeligaen, endte med en kæmpe sejr til Odense Håndbold på 37-14 over Ajax, og dermed sikrede de danske mestre sig endegyldigt førstepladsen i grundspillet. Det er kun Danmarksmesteren, der er sikret deltagelse i Champions League, men de seneste år har Danmark haft to hold med, og her er placeringen som nummer 1 i Grundspillet afgørende. Med det første nederlag i to måneder kom Viborg HK ned på jorden igen, da en ”grøn” 4. plads nu er afhængig af, at NFH og København spiller uafgjort i den sidste spillerunde, mens VHK samtidig skal vinde deres kamp over Horsens. I kampen om den sidste plads i slutspillet (8. pladsen) er det nu alene et anliggende mellem Aarhus United og Horsens Håndbold Elite, der henholdsvis spillede uafgjort og tabte i runden. 1 point skiller de to hold forud for sidste runde.

Rundens Hold #25/Kvindeligaen

Katharina Filter/KBH: 

25 bolde røg gennem filteret hos Filter, der omvendt reddede 17 gange. Det giver en redningsprocent på 40, mens København-keeperen også var leveringsdygtig i 3 assists. Samlet MEP 4,06.

Trine Mortensen/IKA:

Mortensen blev topscorer for Ikast Håndbold, da hun satte 8 mål ind på 9 forsøg i åbent spil. En enkelt erobret bold blev det også til. Samlet MEP 6,02.

Stine Jørgensen/KBH:

Jørgensen spillede en fuldstændig fantastisk kamp, da københavnerne var på besøg hos Aarhus United. Vilde 13 mål på 15 forsøg, 3 assists og et enkelt tilkæmpet straffekast blev det til for venstre backen, der med afstand scorer rundens højeste MEP-score på 9,19. Scoren er faktisk også sæsonens allerbedste MEP-score og rangerer som den 15. bedste præstation siden 2007 af alle spillere.

Alberte Simonsen/RIN:

For 7. gang i sæsonen erobrer Simonsen en plads på Rundens Hold. Denne gang efter en 100 % træfsikkerhed, da alle stregspillerens 7 skud strøg i kassen. Samlet MEP 6,07.

Natasja Andreasen/SVK:

Månedens spiller i februar blev Andreasen, der fortsætter med at vise klassen her i marts, da det blev til 9 mål og en enkelt assist. Samlet MEP 5,12.

Kelly Vollebregt/ODE:

4 mål på 4 forsøg bringer Vollebregt på Rundens Hold for tredje gang i sæsonen. Samlet MEP 3,0.

Julie Holm/RIN:

11 mål var Holm direkte involveret i, da Ringkøbing ude besejrede Silkeborg-Voel. 7 mål og 4 assists blev det således til for Holm, der er på Rundens Hold for 5. gang i sæsonen. Samlet MEP 4,55.

 

Dette websted benytter egne og tredjeparters cookies for at fungere, analysere din brug af vores produkter og tjenester, hjælpe med vores salgsfremmende og marketingsmæssige indsats og levere indhold fra tredjeparter.   Læs mere
Kun nødvendige cookies
Accepter alle cookies