25. september 2022
Katharina Filter/KBH:
Filter var fremragende for København Håndbold, da holdet vandt med knebne 26-25 over VHK. 43 lød redningsprocenten på for Filter. Samlet MEP 5,14.
Anna Grundtvig/AJX:
For anden gang i træk er Grundtvig med på Rundens Hold, og for anden kamp i træk scorede venstre fløjen 10 mål, heraf 2 på straffekast. Samlet MEP 5,93.
Mie Højlund/ODE:
Højlund har spillet forrygende i denne sæson og topper ikke alene assist-listen i Kvindeligaen men også den samlede MEP-liste. I denne femte spillerunde scorede venstre backen tillige rundens højeste MEP-score på 6,49 via blandt andet 7 mål og 4 assists.
Alberte Simonsen/RIN:
Ringkøbing Håndbold tog sæsonens første sejr efter 30-24 hjemme over Ajax, og 20 % af sit holds scoringer stod Simonsen for med 6 træffere. Det er anden gang, at stregspilleren spiller sig på Rundens Hold i denne sæson. Samlet MEP 4,07.
Anna Berger Wierzba/AAU:
Playmakeren spillede en fremragende kamp for Aarhus United, der tog den tredje sejr i sæsonen efter 25-22 hjemme over SønderjyskE Kvinder. 6 mål på ligeså mange forsøg blev det til for Wierzba. Samlet MEP 4,44.
Emilie Hovden/VHK:
For fjerde gang af fem mulige er Hovden med på Rundens Hold. Det er ganske enkelt imponerende af højre fløjen, der denne gang scorede 7 gange på 9 forsøg ude mod København Håndbold. Hovden indtager i øvrigt andenpladsen på topscorerlisten i Kvindeligaen. Samlet MEP 4,97.
Julie Holm/RIN:
6 mål og ligeså mange målgivende afleveringer stod Holm for i sejren over Ajax. Det kaster en plads på Rundens Hold af sig for højrebacken for første gang i indeværende sæson. Samlet MEP 4,92.