Rundens Hold #5 Kvindeligaen

15. oktober 2024

Runde 5 bød på topopgør mellem Odense Håndbold og Team Esbjerg, og det resulterede i et nederlag til sidstnævnte på 30-29, hvilket var holdets første tabte kamp i Kvindeligaen siden december 2022! Ingen af de to hold har spillere med på Rundens Hold, men det har til gengæld Ikast Håndbold – der stadig er på maksimumpoint - i skikkelse af Ingvild Bakkerud, der står bag rundens bedste præstation målt på MEP-point. 

Rundens Hold 5/Kvindeligaen 

Louise Bak Jensen/VHK: 

22 mål blev Silkeborg-Voel holdt nede på, og det var i høj grad Jensens fortjeneste, da keeperen stod med en redningsprocent på 41 - heraf snuppede hun det ene straffekast modstanderholdet blev tildelt. Samlet MEP-score 3,98.

Mathilde Østergaard/AHB:

Østergaard sørgede for 5 fuldtræffere i åbent spil på 6 forsøg, mens venstre fløjen også sled sig til 2 straffekast i sejren over BFH. Samlet MEP-score 4,29.

Ingvild Bakkerud/IKA:

Bakkerud bragede igennem i runde 5, og står bag rundens bedste præstation målt på MEP-point af alle spillere. 11 mål på 16 forsøg i åbent spil og 7 assists lød den fornemme total på. Samlet MEP-score 7,80.

Sara Hald/VHK: 

Hald hamrede alle sine 7 skud i kassen og fightede sig også til 3 straffekast undervejs i VHK’s sejr over SIL. Samlet MEP-score 5,40.

Maria Berger Wierzba/RIN:

Wierzba nettede 7 gange for Ringkøbing, mens hun også tilkæmpede sig et straffekast og assisterede ved to lejligheder. Det er første gang i sæsonen, at playmakeren rammer Rundens Hold. Samlet MEP-score 5,82.                               

Louise Hald/BFH:

7 gange skød Hald mod mål, og hun ramte plet på alle 7 forsøg, hvilket giver en plads på Rundens Hold for første gang i sæsonen for den 21-årige højre fløj. Samlet MEP-score 4,90.

Alberte Kielstrup/NFH: 

Kielstrup kylede 8 mål ind på 9 forsøg i åbent spil og blev dermed topscorer for NFH, der sejrede 36-28 i egen hule over SKH. 3 assists og 1 erobret bold blev det også til. Samlet MEP-score 6,50.

 

Dette websted benytter egne og tredjeparters cookies for at fungere, analysere din brug af vores produkter og tjenester, hjælpe med vores salgsfremmende og marketingsmæssige indsats og levere indhold fra tredjeparter.   Læs mere
Kun nødvendige cookies
Accepter alle cookies