Rundens Hold #8 Kvindeligaen

23. oktober 2023

De tre tophold Team Esbjerg, Ikast Håndbold og Odense Håndbold trak yderligere fra i 8. spillerunde, da alle tre sejrede. På rækkens 4. plads ligger nu København Håndbold, der hjemme besejrede Ajax København, men Stine Jørgensen og Co. er á point med hele fire andre hold. Tæt er det også omkring 9. pladsen, hvor 5 hold kredser med blot 1 point mellem sig. 

Rundens Hold #8/Kvindeligaen  

Andrea Austmo/IKA: 

11 gange af 23 mulige stod Austmo i vejen for bolden, da Ikast Håndbold fortsatte den flotte sæsonstart med storsejr ude over NFH. Det svarede til en redningsprocent på 48. Samlet MEP-score 3,57.

Elma Halilcevic/ODE:

For 4 gang af 8 mulige er Halilcevic på Rundens Hold. Denne gang efter 8 mål på 9 forsøg af fløjraketten, der også ”stjal” bolden 2 gange undervejs. Samlet MEP-score 6,20.

Line Berggren Larsen/SKB:

For anden uge i træk er venstrebacken på Rundens Hold. 5 mål og intet mindre end 11 målgivende afleveringer stod Larsen for, mens hun også erobrede bolden en enkelt gang. Samlet MEP-score 5,35.

Maren Aardahl/ODE:

Stregspilleren leverede atter engang på højt niveau, da Odense ikke havde de store problemer med at hente begge point hjemme mod BFH. Af holdets 41 mål scorede Aardahl 8 gange, heraf en enkelt gang på straffekast.1 assist og 1 tilkæmpet straffekast blev det også til. Samlet MEP-score 6,07.

Sofie Flader/KBH:

Flader foldede sig ud i københavner-derbyet mod Ajax, og leverede 6 scoringer (nok til topscorerværdigheden) og 4 assist, hvilket giver playmakeren, der også blokerede bolden 2 gange i forsvaret, en plads på Rundens Hold for første gang i sæsonen. Samlet MEP-score 5,70.   

Clara Skøtt/KBH:

Skøtt skød 5 gange mod kassen og ramte plet på de 4 i sejren over Ajax. 1 assists og 2 opsnappede bolde blev det også til for den 20-årige højre fløj. Samlet MEP-score på 3,22.  

Louise Søndergaard/VHK:

Søndergaard spillede en fantastisk kamp, da VHK tog begge point mod SIL. Faktisk så god at det er lig med rundens bedste præstation af alle spillere målt på MEP-point, da højre backen scorede 12 gange på 14 forsøg, mens det også blev til 2 assists. Samlet MEP-score på 7,65.

 

x