Rundens Hold #9/Kvindeligaen

28. november 2022

Ikast Håndbold tog sig af begge point i topopgøret mod Team Esbjerg med smalle 28-27, og midtjyderne har nu et forspring på 4 point til Jesper Jensens tropper og 2 point til de forsvarende mestre fra Odense Håndbold, der også sejrede i runden. Med en flot udesejr på 23-29 over HHE kom SønderjyskE Kvinder point-mæssigt på tavlen for første gang i denne sæson, mens Aarhus United stod for Rundens største sejr, da Ajax København blev sendt hjem med et 8-målsnederlag (28-20).

Rundens Hold #9/Kvindeligaen:

Anna Kristensen/VHK:

Kristensen havde en særdeles afgørende rolle i Viborg HK’s smalle udesejr på 23-24 over Silkeborg-Voel, da målvogteren stod med en vild redningsprocent på 43. Samlet MEP 5,47.

Rikke Hoffbeck Petersen/SKB:

Som den eneste spiller på denne udgave af Rundens Hold har Petersen været med blandt de udvalgte 7 en enkelt gang før i denne sæson. Resten er ”sæsondebutanter”. Venstre fløjen er med efter 6 mål på 8 forsøg og et samlet MEP-tal på 3,39.

Louise Ellebæk/SJE:

Sæsonens første to point tilfaldt SønderjyskE Kvinder, og med 10 mål og 2 assists havde Ellebæk sin store andel i sejren. Præstationen er samtidig lig med rundens højeste MEP-score på 6,22.

Vilde Mortensen Ingstad/TES:

Det blev ikke til point for Team Esbjerg, men stregspilleren kan finde lidt trøst i en plads på Rundens Hold, efter at hun scorede 5 gange på 8 forsøg og leverede en enkelt assist. Samlet MEP 3,52. 

Sarah Dalsgaard Paulsen/SJE:

Paulsen havde en stærk dag på konteret, da 9 af playmakerens 12 forsøg strøg i mål. Samlet MEP-score på 5,75.

Stine Holm/AAU:

Holm hamrede 7 bolde i kassen og stod dermed for 25 procent af Aarhus Uniteds mål i storsejren på 28-20 over Ajax København. En enkelt erobret bold blev det også til. Samlet MEP 5,07.

Mathilde Rivas-Toft/VHK:

Højre backen scorede 1/3 af Viborg HK’s 24 mål ind, og det rakte til topscorer værdigheden og en plads på Rundens Hold. Det blev også til 6 assists for Rivas-Toft. Samlet MEP 4,80.

 

Dette websted benytter egne og tredjeparters cookies for at fungere, analysere din brug af vores produkter og tjenester, hjælpe med vores salgsfremmende og marketingsmæssige indsats og levere indhold fra tredjeparter.   Læs mere
Kun nødvendige cookies
Accepter alle cookies