Rundens Hold Slutspil #1 Kvindeligaen

23. april 2025

Kvindernes slutspil blev skudt i gang med sejre til grundspillets Top3: Odense Håndbold, Team Esbjerg og Ikast Håndbold. I det østdanske ”lokalderby” trak København Håndbold det længste strå med en sejr hjemme over NFH, og dermed overhalede københavnerne rivalerne i bestræbelserne om at nå videre til semifinalerne.    

Rundens Hold/Slutspil runde 1/Kvindeligaen  

Anne Christine Bossen/KBH: 

Bossen bidrog flot til KBH’s sejr over NFH, da hun stod med en redningsprocent på 35, mens hun også blev noteret for 2 assists. Samlet MEP-score 3.69

Emilie Ytting Pedersen/KBH:

Med 9 mål på 11 forsøg i åbent spil blev Ytting topscorer for sit hold, der tog to vigtige point i opgøret mod NFH. 1 assist blev det også til. Samlet MEP-score 6,35.

Mie Højlund/ODE:

Landsholdsstjernen havde sin fine andel i, at Odense fordoblede sin slutspils-point-total fra 2 til 4, da hun scorede 6 gange, leverede 4 assists og tilkæmpede sig 1 straffekast i sejren over HHE. Samlet MEP-score 5,17.

Maren Aardahl/ODE: 

5 gange skød stregspilleren mod mål i åbent spil, hvor hun ramte plet på det hele. 2 blokerede skud, 3 assists og 1 enkelt tilkæmpet straffekast blev det også til. Samlet MEP-score 4,87.

Mai Kragballe/HHE:

Hele 14 gange skød Kragballe fra distancen i åbent spil, og playmakeren ramte plet på halvdelen af sine skud, mens hun også satte 2 straffekast ind. Derudover blev det til hele 8 assists. Samlet MEP-score 4,77.   

Malin Aune/ODE:

Aune imponerede ved at score på alle sine 6 forsøg i Odense-sejren ude over HHE. Samlet MEP-score 4,15.

Stine Skogrand/IKA: 

Skogrand står bag rundens bedste præstation af alle målt på MEP-point, da højrebacken scorede 7 gange, leverede en enkelt assist, tilkæmpede sig hele 5 straffekast og blokerede 2 skud. Samlet MEP-score 6,60.