6. maj 2024
Et misset angreb af Silkeborg-Voel til allersidst betød at NFH og silkeborgenserne delte i porten 26-26. Det medførte også at de gulblusede med en spillerunde igen nu er sikret en plads i semifinalerne, hvor Team Esbjerg, Odense Håndbold og Ikast Håndbold også er med. Sidstnævnte havde brug for en sejr hjemme over VHK i slutspils-runde 5 for at være sikker blandt de fire sidste, og det lykkedes for Friis og Co., der overvandt VHK med 33-27. Semifinale- konstellationerne er dermed på plads, og det betyder, at Team Esbjerg møder Ikast Håndbold, mens Odense Håndbold tørner sammen med NFH.
Rundens Hold (Slutspil 5. runde/Kvindeligaen)
Stine Bonde/SVK:
Bonde blokerede flot i SVK-målet på udebane mod NFH, og endte med en redningsprocent på 38 i remissen (26-26). Samlet MEP-score 3,83.
Emma Friis/IKA:
Friis fik det optimale ud af sine afslutninger, da alle 7 strøg i kassen. 2 af målene af landsholdsfløjen var på straffekast. Samlet MEP-score 4,65.
Kristine Breistøl/TES:
For anden runde i træk er Breistøl på Rundens Hold og med 10 mål på 15 forsøg, blev hun delt topscorer for Team Esbjerg. 2 assists leverede venstrebacken også. Samlet MEP-score 6,45.
Sarah Iversen/IKA:
6 gange skød Iversen mod mål, og stregspilleren ramte plet på de 5, mens hun også sled sig til 2 straffekast i hjemmesejren over VHK. Samlet MEP-score 4,84.
Marielle Martinsen/VHK:
Hele 13 gange fyrede Martinsen af mod mål og playmakeren ramte plet 8 gange mens hun også havde blik for medspillerne med 3 assists. Samlet MEP-score 4,45.
Anne Tolstrup Petersen/TES:
Petersen performede flot og scorede på alle sine 5 skud mod kassen. Samlet MEP-score 3,75.
Dione Housheer/ODE:
For anden runde i træk er Housheer på Rundens Hold, og hollænderen var i den grad flyvende i opgøret mod KBH, da hun står bag rundens klart bedst præstation af alle målt på MEP-point. Det blev således til 9 mål 9 forsøg i åbent spil, 8 assists og en enkelt erobret bold. Imponerende. Samlet MEP-score 8,35.