Sidste spillerunde i aften i Kvindeligaen – Team Esbjerg kan blive historiske

20. marts 2024

I aften kl. 19.00 blæses der op til alle 7 kampe på én gang i Kvindeligaen. Mens alle hold i slutspillet er fundet, er der stadig pulje-placeringer på spil, da holdene mødes i følgende pulje-konstellationer:

Pulje 1: Består af nr. 1-4-5 og 8.

Pulje 2. Består af nr. 2-3-6 og 7.

Holdene 1-4 er på plads, og det betyder, at Team Esbjerg og Ikast Håndbold tager 2 point med sig over, mens Odense Håndbold og Nykøbing Falster Håndbold hver tager en enkelt point med.

Historiske Team Esbjerg?

Kun 2 gange tidligere er det lykkes et hold at vinde alle sine kampe i et grundspil i landets bedste kvindelige række. Begge gange var tilbage i 00’erne for henholdsvis Viborg HK og Slagelse DT. Dengang var der ”kun” 22 runder i grundspillet. Vinder Team Esbjerg i aften sin 26. sejr i grundspillet, tøver vi ikke med at kalde Jesper Jensen og Co's. bedrift for historisk. Holdet møder på udebane Bjerringbro FH.

Følg med i afslutning på TV 2 Sport og/eller på Tophåndbold Livescore.

Dette websted benytter egne og tredjeparters cookies for at fungere, analysere din brug af vores produkter og tjenester, hjælpe med vores salgsfremmende og marketingsmæssige indsats og levere indhold fra tredjeparter.   Læs mere
Kun nødvendige cookies
Accepter alle cookies