Team Esbjerg og Odense Håndbold sejrer i slutspillet: sådan ligger semifinalerne
Del10. maj 2026
Slutspillet er et overstået kapitel, og med Odenses sejr over Ikast har vi nu semifinalerne låst fast. Ikasts nederlag betyder nemlig, at de må ud i en kamp for livet mod rivalerne fra Team Esbjerg, mens Odense skal forbi NFH for at nå finalerne.
Team Esbjerg er danset lige igennem årets slutspil og ender på maksimumpoint. Det betyder, at selvtilliden er i plus, når de møder ind til semifinalerne, der allerede starter i den kommende uge. Odense, der ligeledes slutter af godt, er nu kommet ovenpå igen efter et par smertefulde nederlag.
De fire hold, der i år skal spille semifinale, har alle ligget og kæmpet om de øverste fire pladser siden sæsonstarten, og nu er tiden kommet, hvor de skal spille om det, drømme er lavet af: guldet.
Det bliver en kamp mellem målvogterne og en kamp mellem kræfter og energi. Det bliver en kamp, der kan gå alle veje – for de fire bedste hold i Bambuni Kvindeligaen kan drille hinanden på kryds og tværs. Vi har set det før, og vi glæder os til en semifinaleserie med nogle hold, der alle tørster efter guldet.
Sådan ligger de kommende semifinaler:
13/5 kl. 18.30: Odense Håndbold vs NFH (TV 2 Sport)
13/5 kl. 20.30: Team Esbjerg vs Ikast Håndbold (TV 2 Sport)
21/5 kl. 18.30: NFH vs Odense Håndbold (TV 2 Sport)
21/5 kl. 20.30: Ikast Håndbold vs Team Esbjerg (TV 2 Sport)
Evt. tredje kamp
24/5 kl. 16.00: Team Esbjerg vs Ikast Håndbold (TV 2)
24/5 kl. 18.00: Odense Håndbold vs NFH (TV 2 Sport)
