7 ud af 8 kvartfinalehold er fundet

17. september 2026

I går fortsatte jagten på, hvilke hold der kan kalde sig kvartfinalister i årets pokalturnering. I sidste uge kunne Viborg HK stensikkert spille sig videre i turneringen efter en sejr over Ejstrup/Hærvejen, og i aftes skulle hele 12 hold i kamp for en af de eftertragtede pladser – en plads i kvartfinalen, hvor drømmen om Final4 stadig lever.

Team Esbjerg, NFH, København Håndbold, Ikast Håndbold og Odense Håndbold er alle klar til kvartfinalerne – nogen efter mere drama end andre.

Både Odense og København var nemlig presset i deres respektive opgør, men sejren blev deres, og nu venter kvartfinalerne, der skal afvikles sidst i oktober.

Den sidste 1/8-finale bliver spillet fredag d. 18/9, hvor EH Aalborg og HH Elite kæmper om den sidste plads.

Der er lodtrækning om, hvilke hold der skal møde hinanden i kvartfinalerne, på tirsdag d. 22/9 på TV 2 Sport efter Sønderjyske og GOG skal spille deres 1/8-finale i herrernes pokalturnering. Du kan følge lodtrækningen live umiddelbart efter kampen.