Deltag i Santanders God Fan Energi-konkurrence og vind en fantastisk præmiepakke

30. december 2023

Santander støtter håndbold og den gode fan energi. Sådan har det altid været. Og med herrernes Santander Final4 lige om hjørnet, hvor GOG, Bjerringbro-Silkeborg, Aalborg Håndbold og Fredericia Håndboldklub kæmper om hæder og trofæ, har du og dit hold lige nu mulighed for at deltage i Santanders God Fan Energi-konkurrence, hvor I kan vinde en helt fantastisk præmiepakke, med blandt andet en Soundboks, fede hoodies og billetter til hele holdet til Santander Final4 i Boxen. Konkurrencen gælder for alle børne-og ungdomshold til og med U/19.

Som hold kan I deltage ved at indsende et billede eller en video, hvor I viser god holdenergi og godt kammeratskab - gerne på en sjov og original måde. I år finder vi to vindere!

Der er åbent for at indsende bidrag på mailen godfanenergi@tophaandbold.dk frem til d. 24. januar kl. 12.00. Herefter vil en jury udvælge to vindere, og Santander vil komme rullende med den fantastiske præmie-pakke og god fan energi og overraske jer i hallen til et af jeres træningspas.

Sæt i gang!

 

 

x