GOG ender pokaltørke!

27. september 2020

Afstanden mellem tilskuerne til dagens finale i Santander Cup i Gråkjær Arena var stor grundet Covid-19 restriktionerne, og det var afstanden til GOGs seneste pokaltriumf også. Altså inden dagens finale. For 15 års pokaltørke blev i dag slukket, da fynboerne endelig kunne løfte et trofæ igen efter en smal og nervepirrende pokalsejr over værterne fra TTH Holstebro på 28-30.

Holdene fulgtes ad undervejs, og det var faktisk hjemmeholdet, der var et mulehår foran det meste af første halvleg med pausestillingen 16-15 til følge. I anden halvleg overtog udeholdet - godt hjulpet på vej af en del udvisninger til TTH - og føringen var en overgang oppe på tre mål. GOG'erne holdt stand til sidst, og dermed er klubbens 10 pokaltitel en realitet og 15 års pokalturnerings-tørke forduftet. Stærkt præstation af de til dagen rødklædte GOG-spillere, der havde sine vel nok bedste spillere i hjemvendte Morten Olsen og Anders Zachariassen. Sidstnævnte blev fuldt fortjent kåret til Man of the Match (som første markspiller i fem år).

Stort tillykke til GOG Håndbold!

Dette websted benytter egne og tredjeparters cookies for at fungere, analysere din brug af vores produkter og tjenester, hjælpe med vores salgsfremmende og marketingsmæssige indsats og levere indhold fra tredjeparter.   Læs mere
Kun nødvendige cookies
Accepter alle cookies