14. november 2016
Der bliver med garanti fuld tryk på, når årets Santander Final4 løber af stablen i Aalborg/Gigantium i weekenden d. 4. og 5. februar 2017. De fire deltagere, der skal dyste om trofæet, er som bekendt KIF Kolding København, Skjern Håndbold, Bjerringbro-Silkeborg samt Aalborg Håndbold.
Billetsalget til kæmpe-eventen starter d. 21. november kl. 10.00 via klubbernes hjemmeside samt på tophåndbold.dk.
Billetpriser (ex gebyr) er:
Siddepladser:
En-dags billetter 175,-/250,-/295,-
To-dags billetter 295,-/395,-/475,-
I forbindelse med udnævnelse af Aalborg som værtsby, udtalte administrerende direktør i Aalborg Håndbold, Jan Larsen, sig tidligere håbefuldt om udsigten til fulde huse:
-Vi er meget stolte af, at vi igen er blevet valgt som medarrangør af Santander Final4. Vi har tårnhøje forventninger til, at det bliver en af de bedste håndbold-events i Danmark i 2017, og vi håber på at kunne få udsolgt. Rent håndboldmæssigt er det fire af de ”tunge drenge”, der deltager og opgørene er som regel tætte med masser af dramatik. Det bliver stort på alle måder, siger Jan Larsen.
Spilleprogrammet er:
04.02.2017, kl. 14.10: Bjerringbro-Silkeborg – KIF Kolding København
04.02.2017, kl. 16.10: Aalborg Håndbold – Skjern Håndbold
05.02. 2017, kl. 14.00: Placeringskamp 3.-4. plads
05.02.2017, kl. 16.00: Finalekamp