6. november 2017
Kæmpe håndboldfest i vente - billetsalget til damernes Santander Final4 er åbent
Traditionen tro skal årets vinder af Santander Cup findes mellem jul og nytår. Dagene er 29. og 30. december og spillestedet Jysk Arena i Silkeborg. Billetsalget er netop startet, og fans kan ikke bare se frem til at opleve København Håndbold, Team Esbjerg, Aarhus United og FCM Håndbold kæmpe om trofæet, men også til et væld af aktiviteter og underholdning, før, under og efter kampene.
Direktør for Divisionsforeningen, Thomas Christensen, glæder sig til et gensyn med Jysk Arena.
-Det er sjette år i træk at pokalvinderen skal findes i Silkeborg. Der er en grund til, at vi vender tilbage til Jysk Arena, og det er, at setuppet er virkelig godt, hvor samarbejdet med kommunen og Silkeborg Voel fungerer perfekt. Det er kun andet år, at vi afholder det som Final4, men konceptet viste sin store styrke sidste år og med stor opbakning fra Santander Consumer Bank og de fire deltagerklubber, ser jeg frem til endnu en kæmpe festweekend for dansk håndbold, med tophåndbold, preparty og spisning begge dage.
Kampene er fastlagt således:
29/12 kl. 18.00: Aarhus United vs København Håndbold
29/12 kl. 20.00: Team Esbjerg vs. FCM Håndbold
30/12 kl. 14.00: Bronzekamp
30/12 kl. 16.00: Finale
Billetter kan købes på tophåndbold.dk/final4