1. april 2023
Med en nærmest astronomisk stor sejr på 38-21 er Odense Håndbold, klar til finalen i Santander Final4 for femte gang i træk.
Odenseanernes kampiver gik udover Silkeborg-Voel, der ellers fulgte pænt med i opgørets indledende fase. 7-7 stod den efter 12 minutter, men så tog de danske mestre - anført af en velspillende hollandsk kvartet i Abbingh, Housheer, Vollebreght og Wetering – for alvor fat og ved pausefløjtet var føringen helt oppe på 21-11.
Det formåede ”hjemmeholdet” aldrig at ændre på i anden halvleg, og det hele endte således med en stensikker semifinalesejr.
Topscorer i kampen blev Dione Housheer med 6 mål på 7 forsøg. 7 assist stod højre backen også for, og hun endte tilmed med at blive kåret til Best Player i opgøret.