21. december 2022
Efter at Skjern Håndbold og Bjerringbro-Silkeborg i går banede sig vej til Santander Final4, blev det her til aften afgjort, at også Ribe-Esbjerg HH og GOG skal deltage i årets største håndboldfest i Jyske Bank Boxen d. 18.-19. februar.
Umiddelbart efter storkampen på Sydfyn mellem GOG og Aalborg Håndbold, der endte med uhørt høje cifre (41-39), blev der trukket lod til semifinalekonstellationerne, og den faldt således ud af Bjerringbro-Silkeborg møder GOG, mens Skjern Håndbold tørner sammen med Ribe-Esbjerg HH. Kampene spilles om lørdagen, mens søndagen byder på kamp om 3.-4. pladsen samt naturligvis finalen.
Billetsalget til de fire klubsektioner forventes at åbne i morgen (torsdag) eftermiddag, men kan du ikke vente så længe eller ønsker du at sidde i neutralt område kan du allerede købe billet nu lige her