Santander Final4: Hylleberg vs. Iversen

20. november 2019

Næste gang der spilles nationalt tophåndbold på spindesiden bliver under Santander Final4 i Holstebro d. 28. og 29. december.

Her tørner ”hjemmeholdet” TTH Holstebro i Gråkjær Arena sammen med Herning-Ikast Håndbold i den ene semifinale, og profilerne, Mathilde Hylleberg og Sarah Iversen, ser frem til super-weekenden:

Hylleberg:

-Vi ved godt, at vi er underdogs i finaleweekenden. Vores opgave bliver at tage netop den rolle og så håbe på, at vi kan levere overraskelsen mod Herning. Det er fedt, at det hele foregår på vores hjemmebane, og vi håber på at vores fans vil larme og støtte os så meget som muligt for at skabe de bedste forudsætninger for at slå Herning. Det ville være så fantastisk at nå finalen!

Iversen:

-Det er en fordel, af TTH har hjemmebane ingen tvivl om det. Vi har spillet tætte kampe mod dem, for de er et hold, der kæmper helt vildt, og jeg har stor respekt for den ihærdighed, de udviser. Vi har haft det lidt svært med dem både forsvars-og angrebsmæssigt, da de har nogle atypiske spillere, men når der er en mulig finaleplads i Santander Final4 på spil, så skal vi simpelthen vinde!


Læs mere og køb din billet til åres største håndboldfest her:
https://tophaandbold.dk/final4/damer/billetsalg