5 af 6 danske hold indtager førstepladsen i deres europæiske grupper!

18. februar 2022

5 sejre blev det til i ugens løb og 5 førstepladser sidder dybt imponerende nu på danske hænder.

Få det hurtige overblik her:

Kvinder:

Team Esbjerg

Holdet spillede senest uafgjort mod Sandra Toft og Brest Bretagne (28-28), men er allerede sikre på førstepladsen i deres Champions League gruppe og dermed deltagelse i kvartfinalerne. Imponerende!

Odense Håndbold

Odense tabte senest ude mod Metz i Champions League, men er stadig sikret avancement til næste fase. Holdet ligger nummer 5 i gruppen med en enkelt kamp tilbage.

Viborg HK

Der er stadig en spillerunde tilbage i Viborg Hk’s European League gruppe, men de grønblusede har spillet så flot (senest med en sejr på 11 mål over Ramnicu Valcea), at holdet er urørlige på førstepladsen og dermed er klar til kvartfinalerne. 

Herning-Ikast Håndbold

Herning-Ikast Håndbold gav norske Storhamar med hammeren og vandt med 32-24. Holdet ligger på en førsteplads i deres European League og er sikre på at gå til kvartfinalerunden.

Mænd:

Aalborg Håndbold

Aalborg Håndbold er efter sejren over Meshkov Brest på imponerende vis på førstepladsen i deres Champions League gruppe. Holdet mangler 3 kampe, og ender de i Top2 er pladsen i kvartfinalen sikret. Ellers står den på 1/8-finalerne. Aalborggenserne nåede hele vejen til finalen i forrige sæson.

GOG

GOG vandt over Chekhovskiye Medvedi i tirsdags og er på førstepladsen i deres European League gruppe. Holdet er trods tre kampe endnu sikker på avancement til knock-out fasen, og jo bedre fynboerne klarer sig i gruppespillet jo nemmere en modstander venter i næste fase.