Bambuni Super Cup nærmer sig: disse stjernespillere er klar
Del8. august 2025
Nedtællingen er for alvor startet – om bare 16 dage fløjtes sæsonens første store kampe i gang, når Bambuni Super Cup løber af stablen. I sportens verden kan vi sjældent love noget, men vi tør næsten godt garantere, at det ikke bliver en stille start. Der venter to hæsblæsende opgør, og der er mere end blot en titel på spil – også revanche og en flyvende sæsonstart er med i vinderpuljen.
Team Esbjerg og Skjern Håndbold møder begge op med ild i øjnene – klar til at tage revanche og sikre sig sæsonens første pokal.
Odense Håndbold og Aalborg Håndbold er mindst lige så sultne for at bevise, at forårets triumfer ikke var helt tilfældige.
Så selvom de har sagt farvel til store profiler som: Helena Elver, Mette Tranborg, Noah Gaudin & Henrik Møllgaard…
… Er de fire holdkort stadig spækket med stjernestøv. Endda med nye tilføjelser som Ingvild Bakkerud, Katharina Filter, Mads Mensah og Juri Knorr.
Glæd jer også til et gensyn med flere af de spillere, der tryllebandt os i sidste sæson som Mie Højlund, Henny Reistad, Senjamin Burić & Mads Hoxer. Super Cup turneringen er igen i år proppet med profiler, der kan vende en kamp på et sekund.
For første gang nogensinde ligger Super Cup på en søndag, hvilket betyder, at billetsalget buldrer derudad, men der er stadig pladser tilbage! Så prik din håndboldmakker, søster eller fætter på skulderen – og gør jer klar til at opleve årets første håndboldbrag.
Find jeres billetter her!
