Dansk håndbold med i toppen: 6 hold er klar til Champions League

22. juni 2026

I sæsonen 2026/2027 får vi en masse at glæde os over på dansk jord, når den internationale turnering fløjtes i gang. I den kommende sæson vil der nemlig være flere gode grunde til at følge med i elitehåndbold uden for de danske grænser, da hele 6 hold fra de danske Bambuni Ligaer er med i Champions League.

Aalborg Håndbold og Team Esbjerg sikrede sig en plads ved at vinde det danske mesterskab, og siden da har håndbolddanmark holdt vejret og ventet på at finde ud af, hvilke af de resterende danske hold der i næste sæson skal spille med, hvor det er sjovest.

Nu er det afgjort.

På kvindesiden får Team Esbjerg selskab af Odense Håndbold og Nykøbing Falster Håndbold, mens Aalborg Håndbold på herresiden følges af GOG og Skanderborg AGF Håndbold.

Der er endnu ikke trukket lod om, hvordan puljefordelingen vil se ud, og det giver os god tid til blot at være stolte over, at dansk håndbold endnu en gang har placeret sig lige der, hvor den hører til: blandt Europas bedste. 

 

Hov! Inden du smutter...

Tilmeld dig vores nyhedsbrev...