Er du klar? Nu skal de første håndtryk gives!
Del27. august 2025
I dag starter Bambuni Herreligaen. Endelig. Ventetiden er ovre. Nu skal de første håndtryk gives, og de største kampbrøl brøles. Kampprogrammet er lagt, og fire hold har fået æren af at optræde som sæsonåbner:
Aalborg Håndbold vs SAH, kl. 19.00
Høj Elite Herrer vs Mors-Thy Håndbold, kl. 19.30
Oprykkerne fra Høj Elite, med deres stjernespækket holdkort, der tæller spillere såsom Hans Lindberg, Hampus Wanne og Michael Damgaard, får lov til at trække i trøjerne som de første i år. Et hold, der har potentialet til at være sæsonens helt store oprykker-overraskelse.
Derudover skal SAH, der fx har hentet 4x verdensmester Johan Hansen hjem, se, om de kan hamle op med de røde og hvide fra Aalborg Håndbold. To hold, der statistisk set passer godt til hinanden. SAH var ét af de hold, der kunne sætte Aalborg Håndbold på plads i sidste sæson – så de vil med garanti spille for at vinde i årets første opgør. Men mon ikke, Aalborg Håndbold, med hjemmebanefordelen i Gigantium, spiller med en smal favoritrolle?
*1. Division Herrer spiller første kamp d. 29/8, og du kan streame alle kampe på JFM Play.
