Klubberne kan livestreame kampe

21. december 2021

Der er masser af kampe på plakaten i morgen i HTH Herreligaen og mellem jul og nytår, mens Bambusa Kvindeligaen også genoptages straks i det nye år.

Med myndighedernes udmelding i fredags spilles der i en periode uden tilskuere, men en tidlig julegave har TV 2 glædeligt givet alle de danske ligaklubber, der kan få lov at livestreame deres kampe i liga-regi i nedlukningsperioden. Eneste betingelse er at de streamede kampe ikke spilles samtidig med kampe, som TV2 i forvejen har udset som tv-kamp(e). 

I de kommende uger har TV 2 planlagt følgende Tv-kampe: 

HTH Herreligaen 

22/12: TTH Holstebro - Aalborg Håndbold kl. 20.00 (TV 2 Sport)
30/12: Fredericia Håndboldklub – Skanderborg Aarhus Håndbold kl. 18.30 (TV 2 Sport)
30/12: GOG – Aalborg Håndbold kl. 20.30 (TV 2 Sport)

Bambusa Kvindeligaen 

2/1: Herning-Ikast Håndbold – Aarhus United kl. 14.00 (TV 2)
2/1: Viborg HK – Team Esbjerg kl. 16.00 (TV 2)
5/1: Aarhus United – Randers HK kl. 18.30 (TV 2 Sport)
5/1: Team Esbjerg – Odense Håndbold kl. 20.30 (TV 2 Sport) 

 

x