Livestream af dit favorithold kan nu chromecastes

8. oktober 2022

Der er blevet arbejdet hårdt i kulisserne, og løsningen er nu endelig klar:

 

Alle kampe, der Live-streames i Liga-og 1. divisions-regi i Tophåndbold appen, kan nu også chromecastes. Eneste forudsætning er at den nyeste version af appen er downloadet.

 

Det store livestream projekt med installation af ubemandede kameraer, der automatisk følger spillet, blev søsat ved sæsonstart.

På trods af visse børnesygdomme har det været en succes og i skrivende stund er alle tekniske installationer foretaget i 50 ud af 61 spillesteder landet over.

De resterende 11 skyldes enten manglende kommunal godkendelse eller manglende netværk – der arbejdes hårdt på at få de sidste med ombord.

 

Livestream – sådan gør du: 

-Hav altid den nyeste version af Tophåndbold downloadet

-Du skal være logget-ind for at få adgang til Livestream

-Klik ind på Livescore for at få overblikket over hvilke kampe der Livestreames. Er der et kamera-ikon ud for en kamp, betyder det, at den bliver Livestreamet.

-Klik ind på kampen og tryk her på kamera-ikonet. Livestream signalet tændes 10 minutter inden kampstart.

-Nyd kampen på din telefon/tablet, eller aktiver Chromecast-knappen.