Oplev et væld af OL-stjerner til Sparekassen Danmark Super Cup

14. august 2024

Om præcis to uger kickstartes sæsonen med den traditionsrige Sparekassen Danmark Super Cup. To kampe – Team Esbjerg vs. Nykøbing Falster Håndbold samt Aalborg Håndbold vs. GOG er på aftenens menu i Arena Randers, der for andet år i træk danner rammen om dobbeltbraget.

Og det er noget af en OL-stjerneparade publikum kan se frem til at opleve, i det holdene kan mønstre ikke færre end 16 spillere, heraf 14 kvinde-og herrespillere, der vandt medaljer ved supereventen i Frankrig.

8 af medaljetagerne kan endda bryste sig at være guldmedaljevindere, mens 6 er bronzemedaljetagere.

De 14 medaljevindere er:

Kvinder bronze (Danmark)

Mette Tranborg, Rikke Iversen, Kathrine Heindahl, Michala Møller, Anna Kristensen, Line Haugsted – alle fra Team Esbjerg.

Kvinder guld (Norge)

Nora Mørk, Marit Røsberg Jacobsen, Sanna Solberg-Isaksen, Henny Reistad – alle fra Team Esbjerg.

Herrer guld (Danmark)
Niklas Landin, Thomas Arnoldsen, Simon Hald, Henrik Møllgaard – alle fra Aalborg Håndbold.

Der fart på billetsalget til Super Cup – så hop og sikr dig din billet her.