11. oktober 2022
Der bliver i øjeblikket spillet et væld af kampe i både EHF Champions League gruppespillet og i kvalifikationen til EHF European League gruppespillet.
På både kvinde-og herresiden stillede Danmark med fem hold samlet set i de to turneringer (10 i alt), og i skrivende stund er det kun Bjerringbro-Silkeborg, der har spillet sig ud af den europæiske scene for i år.
Få overblikket her:
EHF Champions League Kvinder Gruppespillet
Odense Håndbold tabte søndag med 27-31 til CSM Bucuresti og indtager nu 6. pladsen i deres pulje efter 4 kampe med 2 point. 6 hold avancerer fra puljen.
Team Esbjerg var ved at lave et flot comeback mod Rapid Bucuresti, men tabte ude med 34-32. 4 point efter 4 kampe og en aktuel 4. plads i pulje er status for Jesper Jensens tropper. 6 hold avancerer fra puljen.
EHF European League Kvinder
I play-off spillet til EHF European League vandt Nykøbing Falster Håndbold senest med hele 21-29 på udebane over Yalikavak, og er dermed godt stillet i jagten på en plads i gruppespillet, hvortil både Viborg HK og Ikast Håndbold allerede er kvalificeret. Der er returkamp for NFH d. 16/10, hvorefter lodtrækningen til gruppespillet foretages.
________________________________________________________________________________________________
EHF Champions League Herrer Gruppespillet
Aalborg Håndbold pulveriserede senest det ungarske storhold Pick Szeged på udebane med vilde 29-41, og Mikkel Hansen og Co. er nu på andenpladsen i deres pulje med 6 point efter 4 kampe. 6 hold avancerer.
GOG tabte senest med knebne 30-31 til storholdet Vezprem med Rasmus Lauge på holdet, og indtager nu sjettepladsen i deres Champions League pulje efter 4 kampe, hvor holdet har 3 point. 6 hold avancerer.
EHF European League Herrer
Skanderborg Aarhus Håndbold vandt samlet med 67-64 over Kristianstad og er klar til gruppespillet i EHF European League. Lodtrækningen er foretaget og holdet kom i denne pulje:
Füchse Berlin (GER), HC Eurofarm Pelister (MKD), HC Motor (UKR), Bidasoa Irun (ESP), Skanderborg-Aarhus Håndbold (DEN), Aguas Santas Milaneza (POR). 4 hold avancerer.
Skjern Håndbold var allerede klar til gruppespillet og trak følgende gruppe:
Skjern Handbold (DEN), Fraikin BM. Granollers (ESP), Balatonfüredi KSE (HUN), Sporting CP (POR), RK Nexe (CRO), Alpla HC Hard (AUT). 4 hold avancerer.