28. juni 2024
Om præcis 2 måneder skydes sæsonen i gang med den traditionsrige Sparekassen Danmark Super Cup, som i lighed med sidste sæson bliver afviklet i Arena Randers. Der er tre gengangerhold med fra den begivenhed, idet GOG, Aalborg Håndbold og Team Esbjerg atter dyster med om årets 2 første nationale trofæer, mens sidstnævntes modstander i år er Nykøbing Falster Håndbold.
Kvindernes kamp spilles som den første med kampstart kl. 18.30, mens herrerne spiller kl. 20.30. Mens GOG er forsvarende Super Cup mestre, skal der med sikkerhed findes en ny vinder på kvindesiden, da Team Esbjerg tabte til Odense Håndbold i sidste sæson.
Tophåndbold står - i samarbejde med Arena Randers, Randers Kommune og Sparekassen Danmark - bag arrangementet, der altså finder sted onsdag den 28. august i Arena Randers. Kampene spilles i Arena 1.
Billetsalget er i fuld sving lige her.