Skal du med til sæsonens første håndboldfest?

11. august 2021

Om præcis to uger går det løs med Speedrecruiters Super Cup i VIBOCOLD Arena Viborg, hvor sæsonens to første nationale trofæer er på spil. De to knald-eller fald kampe står mellem Odense Håndbold og Viborg HK kl. 18.30 samt Aalborg Håndbold og Mors-Thy Håndbold kl. 20.30. Billetsalget til kampene d. 25. august er netop gået i gang på shop.vhk.dk.

Super Cup markerer sædvanen tro, at sommerpausen er forbi, og at en ny spændende håndboldsæson venter. Godt fri at corona-spændetrøjen kan vi næsten ikke vente med at komme i gang igen med tophåndbold og masser af tilskuere på tribunerne.

Kom og vær med allerede fra kl. 16.00, når den udendørs fanzone åbner med musik, foodtrucks og masser af aktiviteter.

 

Hov! Inden du smutter...

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og deltag i lodtrækningen om 4 VIP billetter til dette års Final4 stævner (2 til herrernes + 2 til kvindernes)