Skal jeres by/klub være værter for håndboldens Super Cup 2019?

8. april 2019

25. august 2019 er sommerens lange ventetid for landets mange håndboldfans forbi, når startskuddet til den nye sæson lyder med håndboldens traditionsrige Super Cup for både damer og herrer. Og nu har jeres by/klub mulighed for at byde ind på begivenheden, der vil få hele Håndbold Danmarks opmærksomhed.

Divisionsforeningen Håndbold, der er arrangør af Super Cup, har således åbnet op for ansøgninger om værtskabet til Super Cup 2019. Fristen er 20 maj 2019, og ansøgningen skal - udover en fremhævelse af hvorfor det netop er jer, der kan levere en stor sportslig oplevelse for hele Håndbold Danmark - indeholde en redegørelse af følgende punkter: 
 

-Samarbejde med kommune, herunder leje af hal, loungefaciliteter samt markedsføringstilskud

-Hal kapacitet

-Fyldt hal

-Sponsoraktivering og fan-zone 

-Floormanagement

-Frivillige

-LED, Kube og gulv reklame eksponering + leje af udstyr

-Side aktiviteter

-Billetsalg og markedsføring
 

Økonomien vil blive varetaget i DF-H regi og indtægter fra billetsalg tilfalder værtsklubben.

Ansøgningsfrist: Ansøgningen sendes til mb@df-h.dk senest d. 20. Maj 2019


Vi ser frem til at høre fra jer.

Med venlig hilsen,
Divisionsforeningen Håndbold

x