Efterårets hold – Rej regerer

13. december 2017

Efterårets hold – Rej regerer

Inden VM gik i gang i Tyskland, blev der spillet 11 runder i HTH Go Ligaen. Sædvanen tro er alle aktioner i kampene løbende blev noteret af et helt korps af statistikfolk ude i klubberne, og det har nu ført til, at Divisionsforeningen – statistisk - kan kåre Efterårets Hold.

Det er således begrebet ”Most Effective Player” (MEP), der ligger til grund for udvælgelsen. Alle spillere på de respektive syv positioner er blevet sammenlignet, og efterårets hold er derefter fundet.  I top på hele MEP-listen (mest effektive spiller af alle) ligger København Håndbolds playmaker, Mia Rej, der har scoret et flot MEP pointtal på 41,41.

Det har selvsagt sikret Rej en plads på Efterårets Hold, og med på dette hold har hun holdkammeraten Johanna Bundsen. Rej er i øvrigt genganger fra sidste års Efterårets Hold, hvilket også er gældende for Viborg HK’s Ann Grete Nørgaard.

De forsvarende mestre fra Nykøbing Falster har to spillere med i skikkelse af Sarah Iversen og Ayaka Ikehara, mens Silkeborg-Voel og Odense Håndbold også er repræsenteret på holdet via henholdsvis Stine Ruscetta Skogrand og Stine Jørgensen.

Efterårets Hold 2017:

Målvogter: Johanna Bundsen, København Håndbold 24,41 MEP

Venstre fløj: Ann Grete Nørgaard, Viborg HK 22,60 MEP

Venstre back: Stine Jørgensen, Odense Håndbold 31,10 MEP

Playmaker: Mia Rej, København Håndbold 41,41 MEP

Højre back: Stine Ruscetta Skogrand, Silkeborg-Voel KFUM 29,48 MEP

Højre fløj: Ayaka Ikehara, Nykøbing Falster Håndbold 18,51 MEP

Stregspiller: Sarah Iversen, Nykøbing Falster Håndbold 28,29 MEP

Se video med udvalgte aktioner af de syv spillere her: https://www.youtube.com/watch?v=XkL37oaWc1g&feature=youtu.be

x