19. marts 2020
Jeg kan nok allerede afsløre, at svaret ikke fremgår tydeligt af de følgende afsnit. For hvem evner at gætte udfaldet af de mange forskellige scenarier? Men jeg vil prøve at skitsere lidt at de scenarier, der findes lige nu og blandt andet prøve af forklare, hvorfor vi ikke bare kan afblæse sæsonen.
For 14 dage siden stod dansk klubhåndbold i en rigtig god situation. Der har været stor fremgang (over 10%) i antallet af Tv-seere, og på lægterne er der flot stor opbakning. Primo Tours Ligaen har stort set samme tilskuertal som i sidste sæson, mens HTH Ligaen har flot tilskuerfremgang på omkring 9% i forhold til året før. På det sportslige plan stod dansk håndbold ligeledes flot med 3 damehold videre til de afgørende EC-kampe, Aalborg Håndbold videre til Champions League 1/8-finale og BSH ligeledes med gode kort på hånden i forhold til videre deltagelse i EHF Cuppen.
Den status, kan man så roligt sige, er ændret radikalt de sidste 14 dage.
Den 6. marts blev der udsendt en anbefaling om at arrangementer over 1.000 deltagere skulle aflyses, udskydes eller afvikles uden gæster - i vores tilfælde uden tilskuere - i resten af marts måned. Mange stod uforstående og undrende overfor beslutningen, men i dag tror jeg, at vi alle står et andet sted, og har indset den alvor situationen indebærer. Regeringen har dag for dag præsenteret initiativer, der skal hjælpe den danske befolkning gennem denne situation.
Status i dansk håndbold er at alt børne- ungdoms- og breddehåndbold er lukket ned for resten af sæsonen. Rækkerne er afsluttet, op- og nedrykning er afgjort, og man kigger frem mod næste sæson. Det har vi endnu ikke gjort i eliterækkerne, og det er der flere grunde til. De danske eliterækker er, udover at være det højeste sportslige niveau, også en stor arbejdsplads. Mit bud er, at vi tilsammen udsteder omkring 1.000 lønsedler per måned. Spillere, trænere, fysser og en række administrative stillinger får hver måned løn fra håndboldklubber i Danmark. Der er selvfølgelige tale om mange forskellige lønniveauer, men det er jo ikke anderledes end ude i den ”virkelige verden”.
Vi har foreløbigt besluttet, at vi følger regeringens anbefaling om ikke at afvikle arrangementer i resten af marts måned, men ved selvfølgelig godt, at det ikke bliver den endelige udløbsperiode af denne situation. Vi kan vel derfor godt slå fast, at afslutningen på årets turnering er udsat på ubestemt tid. Vi følger selvfølgelig situationen og er klar til med kort varsel at forholde os til ændrede forhold.
Klubberne har alle sendt spillerne hjem og mange steder er store dele af administrationerne også sendt hjem. Vi har derfor også lovet klubberne, at de ikke blive dikteret at spille kampe med få dages varsel. Spillerne skal naturlig have mulighed for at genfinde lidt sportsligt niveau, inden de skal vise sig frem. Til gengæld er det ens for alle, for hallerne er simpelthen lukkede alle steder.
Vores håb er, at vi får en periode inden sommerferien, hvor vi kan vise håndbolden frem for vores fans og sponsorer igen. Dels for at få afgjort årets turnering på fair vis, men endnu mere vigtig for at vise at håndbolden findes og gøre os klar til den nye sæson.
Og dette er min oprigtige bekymring. Altså klargøringen til den næste sæson. For selv om det ser ud til, at regeringens hjælpepakker også kommer til at hjælpe håndboldklubberne her på kort sigt, så spår jeg store udfordringer i de kommende sæsoner på sponsorindtægterne. Vi ved alle, at virksomhedernes lyst og evne til at sponsorere er noget af det, der kommer sidst i driften af virksomhederne. Og her er jeg bange for, at klubberne bliver ramt. For der er ingen tvivl om, at dette kommer til at koste de danske virksomheder dyrt. Vi ved dog også, at mange lokale virksomheder bakker trofast op om det lokale sportsliv, så alt håb er helt sikkert ikke ude, men der går nok lige lidt tid, inden vi er tilbage på normalt niveau igen.
Vi er sammen med Dansk Håndbold Forbund i gang med at se på muligheder for at hjælpe klubberne. Det gælder både omkring de regnskabsmæssige forhold og omkring de likviditetsmæssige forhold. Det er dog alt for tidligt lige nu at sige, hvad dette kan indebære.
Jeg vil godt afslutte dette indlæg med at sige klubberne en stor tak. Både for på ansvarlig vis at efterleve de offentlige myndigheders anvisninger på trods af de gener dette har givet og for de konstruktive input, der er sendt min vej. Jeg vil også gerne takke DIF, fodbold-og ishockeyverdenen for et tæt samarbejde i denne proces, samt til DHF og Håndboldspillerforeningen for konstruktiv dialog. En dialog der helt sikkert ikke slutter her, men som skal fortsætte for at komme bedst mulig ud på den anden side.
Jeg håber inderligt på, at vi som fællesskab kommer godt igennem denne periode, og at omkostningerne på alle fronter bliver så små som muligt.
Thomas Christensen
Direktør i Divisionsforeningen Håndbold